Spring til indhold

Lidt om mig.

Glaskunsten er min hobby beskæftigelse, og målet er at det skal blive ved med at være sjovt. Ved siden af glaskunsten har jeg et fuldtids job, så jeg laver ikke større mængder af samme stykke.

Mine kreationer bliver til  i sommerhuset, hvor jeg har indrettet et lille ”værksted” i et værelse. Mangler jeg en hjælpende hånd, til et af mine projekter, så hjælper min mand gerne. Han har efterhånden også fået interesse for glaskunsten.

Jeg har altid holdt meget af kreativt arbejde. Er nærmest afhæning af det. Jeg startede på glaskunsten for snart 18 år siden på forskellige kurser. Der stod jeg ikke selv for brændingen. I 2017 købte jeg min egen ovn. Det giver mulighed for at lave flere ting – efterhånden som jeg bliver mere dus med den. Jeg prøver hele tiden at videre udvikle min kunst ved at deltage i forskellige kurser.

Hvor ideerne kommer fra er svært at sige. Når jeg står og arbejder med glasset, fører det ene det andet med sig. Jeg ynder at gå på stranden og finde drivtømmer, hvilket giver nogle spændende ting, når det sættes sammen med glasset.

Jeg håber på at udbygge lidt efter lidt, så det med tiden kan blive en levevej. Det skal bare altid være af lyst, og ikke rutine eller et pres for at producere – for så er der stor mulighed for at kreativiteten forsvinder.